Støt Kaninværnet

Et årsmedlemskab koster kun 150 kr.

Rigtige kaniner er frikaniner

Kaniner elsker at hoppe, grave og gnave.

Adobt - don't shop!

Mange kaniner venter på et nyt og kærligt hjem.

Foder

Hø: Kaniner lever langt overvejende af græs. Mindst 80% af deres kost bør bestå af græs eller hø i god kvalitet. Det hø man kan købe i supermarkeder er typisk af ringe kvalitet, da det er fint og har tendens til at støve meget. Man bør gå efter groft grønt hø. ‘Urtegræshø’ fra Brogården og ‘KaninHø’ fra Stråmanden er favoritter hos glade kaniner. Kaniner bør aldrig få såkaldt ‘wrap’, da det ikke er varmebahandlet og derfor kan gøre dem syge.

Det er et almindeligt problem at folks kaniner ikke vil spise hø. Der kan være flere grunde til det.

Det kan skyldes at høet er for ringe kvalitet. Du bør derfor sikre dig at høet ikke er gråt og støvet.

Det kan også skyldes at kaninen får for meget andet foder (piller og godbider) og derfor spiser sig mæt I “slik”. Kontroller derfor at kaninen får foder I fornuftige mængder, og at der ikke overdrives med sukkerholdige godbider.

Endelig kan det skyldes tandproblemer, der får kaninen til at prioritere blødere foder. Hvis din kanin vedvarende nægter at spise hø, og du har sikret dig at høet er af godkvalitet, samt at kaninen er sulten, så bør kaninen tilses af en dyrlæge, med henblik på at få afklaret mulige tandproblemer.

Grøntsager: Kaniner bør gives frisk grønt dagligt, og grøntsager bør udgøre ca. 15% af kaninens kost. Det svarer til ca. 1 dl grønt per kg kropsvægt. Om sommeren kan man ofte selv plukke græs, mælkebøtter og lign. Om vinteren kan man bruge mange ting fra køkkenet. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på hvilke grøntsager kaniner kan tåle, da nogle almindelige grøntsager (fx tomater og kartofler) er meget giftige for kaniner.

3/4 af det grønt man giver kaninen bør være bladgrønt (fx salat og gulerodstoppe), mens den resterende 1/4 kan være andre mere sukkerholdige grøntsager (fx rodfrugt, peberfrugt og græskar).

Tip om grøntsager: Mange tror fejlagtigt at gulerødder bør være en væsentlig bestandel af kaniners kost. I virkeligheden lever Snurre Snup ekstremt usundt. Gulerødder er meget sukkerholdige og er ikke en normal del af kaniners kost. De bør derfor kun gives sparsomt (ca. 1 cm per kg kropsvægt om dagen), og aldrig i hele eller halve gulerødder.

Mange familier spiser Icebergsalat, og giver derfor også denne salat til kaniner i den tro at salat er salat. Desværre er Icebergsalat langt mere vandholdigt end andre salattyper, og giver derfor ingen videre næring til kaninen. Icerberg kan desuden give kaninen diarre.

Mange mennesker giver deres kaniner majs fordi de har set gnaverblandinger indeholde majs. Kaniner kan imidlertid ikke nedbryde hinden omkring majskornet, og det kan lede til forstoppelse. Man bør derfor ikke give sine kaniner majs.

Det bør også frarådes at fodre med kål, da luft i maven kan være livstruende for kaniner.

Frikanin har en rigtig god liste over gode og dårlige grøntsager her.

Kaninpiller: For at kaniner får den tilstrækkelige næring anbefales det at supplere hø og grønt med foderpiller. Foderpiler bør dog kun være en meget lille del af kaninens kost (ca. 5% / 20 g. Per kg.). Disse foderpiller bør IKKE være gnaverblanding fra et supermarked. Modsat hvad de fleste tror, så er kaniner ikke gnavere men lagomorfer. At fodre sin kanin med gnaverblandinger – som typisk er fyldt med majs og korn – kan lede til tandproblemer og mave-tarm sygdomme. Det skyldes at sammensætningen af fibre, fedt og protein ikke er god for kaniner. Foderpillerne bør være ens sådledes at kaninen ikke sortere i det.

Af foderpiller kan anbefales: Burgess Excel, Supreme Science Selective og Oxbow.

Grene: Kaniner elsker at spise grene som udgør en betydelig del af deres naturlige kost om vinteren. Kaniner bør generelt have adgang til grene at gnave i. Det hjælper med at slide tænderne og det nedsætter sandsynligheden for at kaninen i stedet vælger at gnave i bordben eller fodpaneler. Æble-, bøge-, birk- og hasselgrene er meget populære. Man kan købe gnavegrene i nogle butikker, men både dine kaniner og din pengepunk vil foretrække at du klipper grenene i naturen. Vær opmærksom på at kirsebær- og taksgrene er meget giftige for kaniner.

Godbidder: Når det kommer til godbider er det vigtigt at overveje hvad man giver kaninen, og ikke at overdrive mængden. De typer godbider man kan købe i butikkerne kan generelt ikke anbefales. Det er ofte frø- eller mælkeprodukter som kaninen bestemt ikke har godt af. Et mere sundt, billigt og velsmagende alternativ er at bruge friskt eller tørret frugt og krydderurter (Persille og Basilikum kan anbefales). Hvis man bruge godbidder til at træne sin kanin så bør det anbefales at bruge kaninens foderpiller som godbidder, da de som regel vil være rigeligt populære og betydeligt sundere end alternativerne.

Tip om kalk- og saltsten: Mange butikker sælger kalk- og saltsten til kaniner, men det er absolut ikke nødvendigt. Kaniner har hverken brug for at få ekstra salt eller kalk, og i stedet for at gøre kaninen sundere kan det på sigt medføre skader på organerne.


Du kan læse mere om foder til kaniner på frikanin.dk