fbpx
Vi fik ikke holdt vores generalforsamling i foråret🦠 men NU skal det være🤗
2019 var et travlt år for Kaninværnet, hvor vi fik lavet Kaninklubben, designet og trykt materialer, uddelt tusindvis af foldere og flyers omkring kaninvelfærd, og startet nogle spændende samarbejder. Vi har fortsat arbejdet på højtryk her i 2020 og er nu ved at lægge planer for 2021. Vi har nogle spændende projekter i støbeskeen.
Kunne du tænke dig at høre mere om hvad vi har lavet sidste år, og vores målsætning for 2020/2021 – og kunne du tænke dig at give dit eget input til hvordan Kaninværnet kan hjælpe de små bedst muligt? Så bør du overveje at deltage i vores generalforsamling!
Generalforsamlingen afholdes søndag d. 2. august kl.: 14:00 i Nykøbing Falster. Den præcise adresse vil afhænge af tilslutningen, og bliver derfor meldt ud på et senere tidspunkt.
For at deltage i generalforsamlingen skal du være medlem af foreningen. Indmelding i foreningen og tilmelding til generalforsamlingen sker på vores nye medlemsportal på hjemmesiden (som nu også accepterer MobilePay). Du kan også tilmelde dig via bankoverførsel. Tilmelding til generalforsamlingen kræver et depositum på 100 kr. som vil blive returneret ved fremmøde. Dette skyldes, at vi ikke vil risikere at bruge foreningsmidler på lokaleleje hvis fremmødet ikke modsvarer tilmeldingerne. Vi sørger for lidt vådt og tørt til de deltagende.
Bestyrelsen håber på at se en masse kaninvenner.