Svaret er 96 poser (1/2 kilo høposer).
En af Kaninværnets akutteam-chauffører har været i Fredericia hos PetDK for at hente hø til vores plejere. Her er de fotos hun sendte tidligere i dag. En Skoda, en knægt, chauffør Tenna, og 96 poser hø. Fantastisk syn, og godt hverken Tenna eller hendes søn har høallergi.
Tusind tak til PetDK for at donere en palle hø til Kaninværnets skønne plejere m.fl. Det betyder alverden.
Hvis I gerne vil hjælp Kaninværnets akutteam med at redde nødstedte kaniner, søger vi med lys og pandelygte efter både plejere og akutchauffører. I kan kontakte akutteamkoordinator, Sara Lee Olsen på akutteam@kaninvaernet.dk.
I kan også støtte Kaninværnets arbejde ved at melde jer ind i foreningen for 150 kr. om året eller donere et valgfrit beløb via MobilePay på 311658. Hvert medlem eller donation gør en forskel.