introduktion

EU-forordningen!

Dyrlæger i dilemma mellem at overholde gældende lovgivning eller overtræde Dyrevelfærdsloven

 

Den gældende forordning for veterinærlægemidler medfører, at dyrlæger står i et dilemma mellem, at overholde den gældende lovgivning om veterinærlæge-midler, eller overtræde Dyreværnsloven ved ikke at tage

ordentligt vare på kaninerne. Det skyldes blandt andet, at den nye forordning forhindrer dyrlægerne i at udføre grundlæggende smertebehandling, operation i bedøvelse og at behandle helt basale sygdomme, som sagtens kan kureres.

EU-forordningen om veterinærlægemidler har forværret medicinsk behandling af kaniner!

En lang række sygdomme og tilstande hos kaniner kan ikke længere behandles:

Kan ikke bedøve skånsomt og sikkert

Kaniner er følsomme dyr, der kræver en nøje sammensat anæstesi for at opnå en sikker anæstesi, der både tillader at udføre det planlagte indgreb samt at fjerne alle former for smerte og ubehag undervejs. Anæstesien er derfor sammensat af en række forskellige lægemidler, heunder blandt andet dexmedetomidin, buprenorphin, butorphanol, midazolam, sevofluran og ketamin. Af disse, er det alene tilladt at anvende ketamin til dyr til fødevareproduktion. Dette vil fratage os muligheden for at kunne udføre en anæstesi, der kan anvendes til kirurgi.

Uden mulighed for at bedøve kaniner skånsomt og sikkert, må bedøvelser som udgangspunkt helt fravælges, hvilket forhindrer dyrlæger i at udføre både elektive og akutte indgreb. Er der tale om elektive indgreb, som må fravælges herunder neutralisationer, kan det fratage kaniner muligheden for at gå med artsfæller, samt at kunne holdes fritgående, grundet teritorialitet og urenlighed hos intakte kaniner. Det vil sænke levestandarden og trivslen hos kaniner markant. Er der tale om akutte indgreb, vil manglen på indgrebet oftest medføre nødvendighed for eutanasi.

Kan ikke lokalbedøve

Det er i en lang række operationer nødvendigt at indgive lokalanæstesi for at mindske smerte og ubehag. Lokalanæstesi hos kaniner består sædvanligvis af en kombination af lidocain og bupivacain. Ingen af disse lægemidler er tilladt at anvende til dyr til fødevareproduktion.

Uden mulighed for lokalbedøvelse, medføres kaniner unødig smerte og ubehag, der øger risikoen for komplikationer markant. Flere indgreb må helt udelades, såfremt der ikke er mulighed for lokalbedøvelse.

Kan ikke sedere

Kaniner er særligt følsomme over for stresspåvirkning, og det er derfor en vigtig del af behandlingen af kaniner, at reducere stress efter bedste evne, under udredning og behandling. Det nødvendiggør i mange situationer, at kaniner indgives en mild sedation, for at undgå uehnsigtsmæssig stresspåvirkning. Det kan være i forbindelse med udtag af blodprøver, forbindingsskift, udtag af urinprøver via cystocentese eller kateter, røntgendiagnostik, skylning af tårekanaler m.m. Her anvendes oftest midazolam. Det er ikke tilladt at anvende midazolam til dyr til fødevareproduktion.

Uden mulighed for at sedere, kan en øget stressmængde forringe prognosen for helbredelse. Må et diagnostisk værktøj helt udelades, fordi det ikke er muligt at anvende uden sedation, forringer det desuden dyrlægens mulighed for at uderede markant, hvilket kan lede til unødig lidelse og smerte, og i yderste konsekvens død/eutanasi.

Kan ikke udføre ortopædkirurgi

I forbindelse med ortopædkirurgi, vil begrænsningerne i forbindelse med selve anæstesien og lokalanæstesien gøre det umuligt at udføre sikker ortopædkirurgi uden store smerter og lidelse for kaninen.

Uden muligheden for at udføre ortopædkirurgi hos patienter, hvor indgrebet er vurderet nødvendigt, vil eutanasi som udgangspunkt være dyrlægens eneste mulighed for at skåne kaninen for smerte og lidelse.

Kan ikke udføre ørekirurgi

I forbindelse med ortopædkirurgi, vil begrænsningerne i forbindelse med selve anæstesien og lokalanæstesien gøre det umuligt at udføre sikker ørekirurgi uden store smerter og lidelse for kaninen.

Uden muligheden for at udføre ørekirurgi hos patienter, hvor indgrebet er vurderet nødvendigt, vil eutanasi som udgangspunkt være dyrlægens eneste mulighed for at skåne kaninen for smerte og lidelse.

Kan ikke lave tandkirurgi og -ekstraktioner

Kaniner har kontinuerligt voksende tænder gennem hele livet. Malokklusion, traumer, utilstrækkeligt slid via fodring, genetisk prædisponering m.m. kan lede til tandproblemer, der kan nødvendiggøre ekstraktioner. I forbindelse med tandkirurgi og -ekstraktioner vil begrænsningerne i forbindelse med selve anæstesien og lokalanæstesien gøre det umuligt at udføre sikkert og uden store smerter og lidelse for kaninen.

Uden muligheden for at udføre tandkirurgi og foretage tandekstraktioner hos patienter, hvor det er vurderet nødvendigt, vil eutanasi som udgangspunkt være dyrlægens eneste mulighed for at skåne kaninen for smerte og lidelse.

Kan ikke smertedække tilstrækkeligt efter operationer

I den postoperative behandling efter en række indgreb hos kaniner, er det nødvendigt at anvende analgetika ud over NSAIDs som meloxicam. Her anvendes normalt buprenorphin. Dette er ikke tilladt at anvende til dyr til fødevareproduktion.

Uden mulighed for at smertedække tilstrækkeligt, må operatonen som udgangspunkt udelades, for ikke at udsætte dyret for voldsom smertepåvirkning i den umiddelbart postoperative fase. Alt afhængigt af kaninens sygdom/lidelse, kan en udeladelse af en sådan operation medføre eutanasi som eneste alternative behandling for sygdommen/lidelsen.

Kan ikke behandle Encephalitozoon Cuniculi

Encephalitozoon Cuniculi er en parasitær infektion, der ligger latent i mange kaniner, men kan komme i udbrud ved anden sygdom eller stress. Ved udbrud, er der høj dødelighed. Det er muligt at kurere infektioner med E. Cuniculi med det antiparasitære middel fenbendazol. Det er ikke tilladt at bruge fenbendazol til dyr til fødevareproduktion.

Uden mulighed for at behandle infektionen, vil en stor andel af de inficerede kaniner dø som følge af den. De, der overlever, vil have en høj risiko for kroniske følger.

Kan ikke behandle ileus

Ileus er en udbredt tilstand hos kaniner, grundet deres lange komplekse tarmsystem og store behov for kontinuerlig tilførsel af fibre. Ileus er en alvorlig tilstand med høj dødelighed uden tilstrækkelig behandling. Ved en ileustilstand, behandles kaniner med en række lægemidler, der i samspil både virker analgetisk, motilitetsfremmende på tarmen, afslappende på den glatte muskulatur og hydrerende. Der anvendes lægemidler som meloxicam, metoclopramid, maropitant, metamizolnatriummonohydrat, cisaprid, buprenorphin, midazolam m.m. Af disse, er det alene tilladt at anvende meloxicam.

Uden mulighed for at tilbyde tilstrækkelig behandling for ileus, vil mange kaniner dø som følge af tilstanden. De, der overlever, vil skulle gennemgå en sygdomsperiode præget af voldsomme smerter og stress, og selv ved mildere tilfælde, kan eutanasi være dyrlægens eneste mulighed for at skåne kaninen herfor.

Kan ikke behandle kvalme

Kaniner er ikke i stand til at kaste op, men kan stadig opleve appetitnedsættende kvalme i forbindelse med gastrointestinale udfordringer, neurologiske udfordringer, øre- og balancerelaterede udfordringer m.m. Det er en vigtig del af behandlingen at mindske kvalme for at fremskynde tilbagevenden af appetit. Der anvendes antiemetiske præparter som metoclopramid og maropitant. Disse er ikke tilladt at anvende til dyr til fødevareproduktion.

Uden mulighed for at behandle kvalme, kan et sygdomsforløb både forlænges og få en markant ringere prognose for bedring, fordi der kan gå længere tid, før kaninen genvinder sin appetit. I svære tilfælde, kan det nødvendiggøre eutanasi.

Kan ikke behandle ektoparasitter

Som mange andre pelsdyr, opleves der ektoparasitter, blandt andet i form af pelsmider, øremider og flåter. Mider og flåter behandles med selamectin, og flåter kan derudover forebygges med fluralaner, til kaniner i områder med hårde sæsonbetingede angreb. Ingen af disse er tilladt at anvende til dyr til fødevareproduktion.

Uden mulighed for at behandle ektoparasitter, vil ramte kaniner blive udsat for progredierende kløe, smerter og lidelse som følge heraf. Ved svære tilfælde, er eutanasi nødvendigt. Kaniner vil også være udsatte over for flåtbårne patogener og ved svære angreb kan de være i risiko for anæmi.

Kan ikke behandle luftvejsinfektioner

Luftvejsinfektioner hos kaniner, kan som hos andre arter skyldes en række forskellige infektioner. Oftest ses bakterielle infektioner, der responderer på antibiotikummet doxycyclin. Det er ikke tilladt at anvende doxycyclin til dyr til fødevareproduktion. – kronisk, fatalt

Uden mulighed for at behandle luftvejsinfektioner, kan de enten udvikle sig kroniske tilstande, der forringer kaninens levevis eller ende fatalt/eutanasi.

Kan ikke behandle arteriel hypertension

Behandles med furosemid. Dette er ikke tilladt at anvende furosemid på dyr til fødevareproduktion.

Uden mulighed for at behandle konstateret arteriel hypertension, kan det lede til lungeødemer og død/eutanasi.

Kan ikke behandle overproduktion af kønshormoner

Kaniner primært af hankøn, kan med alderen udvikle en øget produktion af kønshormon fra deres binyrer. Dette behandles med deslorelin, der dæmper produktionen og begrænser eller fjerner symptomerne, samt den hormonelle frustration, der føler dem. Det er ikke tilladt at anvende deslorelin til dyr til fødevareproduktion.

Uden mulighed for at behandle overproduktion af kønshormoner, vil ramte kaniner opleve en kraftig hormonel frustration, der kan lede til aggression, territorial adfærd, urenlighed m.m., der både forringer livskvaliteten for kaninen, men også kan være til stor gene for ejer, der som følge heraf kan vælge eutanasi.

Kan ikke behandle ringorm

Ringorm er en zoonose, der kan ramme mange pattedyr, herunder kaniner. Ringorm behandles med antifungale midler som eksempelvis terbinafin. Det er ikke tilladt at anvende terbinafin til dyr til fødevareproduktion.

Uden mulighed for at behandle ringorm, kan infektionen smitte til andre dyr i hjemmet spvel som ejer. Det vil ikke være muligt at behandle ejer effektivt, så længe kaninen går ubehandlet, grundet risiko for reinfektion. Eutanasi af kaninen er derfor nødvendig for at bremse smitten.