Aske
- Alder: 1,5 år
- Køn: Han
- Race: Dværgkanin / blanding
- Neutraliseret: Ja
- Sundhedstjekket: Ja
- Vaccineret: Ja
- Inde/ude: Indekanin
- Århus
Om Aske
Aske har været på en længere rejse, da han både har opholdt sig på Fuglebjerg Internat og senere Roskilde Internat hos Dyrenes beskyttelse, uden at nogen viste interesse i ham. Aske var meget sky på internatet, og vi vurderede at han ville have glæde af et plejeforløb via Kaninværnet. Aske befinder sig derfor nu hos vores plejer i Århus, og han er SÅ klar til endelig at finde sit helt eget forevige hjem🐰
Selvom verden i starten virkede stor og skræmmende for Aske, har han vist sig at være både modig og nysgerrig, så længe han føler sig tryg i sine omgivelser. Med tålmodighed og klikkertræning har Aske taget store fremskridt, og hans dejlige personlighed skinner nu tydeligt igennem ✨
Når plejer sidder og hygger med ham, så nyder Aske nus hen over hovedet, kinderne og nakken. Det er tydeligt, at han elsker nærværet, og han er med tiden blevet en kælepotte 💕
Askes kærlighed til mad hjælper ham meget i forhold til menneskekontakt. Han har lært, at en hånd betyder godbidder, så når plejeren nærmer sig, kommer han løbende for at tjekke, om der mon er en snack på vej 😋🌱
Han kan nogle gange ikke helt fornemme, hvor maden ophører, og man kan derfor få et par uskyldige nap i hånden, simpelthen fordi han er et rigtigt madøre. Det skal man derfor som ny ejer lige være opmærksom på, og ikke lade sig skræmme af.
Aske er også hormonfri og bruger flittigt sit toilet ✅ Renligheden er altså helt i top. Det er kun Askes ivrighed, der gør, at et par enkelte pøller ryger med, når han forlader toilettet 💩🌪️
Og så har Aske en helt særlig vane: Han stikker af med ting! Uanset om det er en snackbold, en pind eller en godbid, snupper han den i munden og løber afsted for at finde det perfekte gemmested. Askes yndlingssted? Hans elskede lille katteseng, hvor han gerne ligger og gumler i fred 🛏️
Aske har også en sandkasse, som han elsker at opholde sig i.
Aske er med tiden blevet meget mere tryg ved mennesker, men han kan dog stadig blive lidt forskrækket ved uventede bevægelser. Han vil derfor trives bedst i et roligt hjem uden børn – et sted med god tid til at opbygge tillid og tryghed 🥰
Er du den rette til at give Aske det liv, han drømmer om, så tøv ikke med at udfylde ansøgningsformularen på https://www.kaninvaernet.dk/ansoeg-om-adoption/
Du vil herefter høre fra vores AkutTeam.
Hvad koster det at adoptere fra Kaninværnet:
Medlemmer: 500 kr.
Ikke medlemmer: 1.300 kr.
Kunne du tænke dig at adoptere Aske?
Send en mail på akutteam@kaninvaernet.dk og fortæl os om dig, din familie og hvad du kan tilbyde kaninen. Det vigtigste for os, er at du er indstillet på at give masser af din tid og kærlighed.
