Nellie
- Alder: 4,5 år
- Køn: Hun
- Race: Blanding
- Neutraliseret: Ja
- Sundhedstjekket: Ja
- Vaccineret: Ja
- Inde/ude: Indekanin
- 8600 Silkeborg
Om Nellie
Mød Nellie – en skøn, sjov og helt igennem fantastisk kanindame 🤍🧡
Nellie har været lidt omkring: først på Fuglebjerg Internat, derefter på Roskilde Internat, og nu er hun i pleje i Jylland. Nellie drømmer derfor om at finde sit sidste hjem. Er det hos dig?✨
Nellie er meget social og elsker at være dér, hvor det hele sker. Hun følger sin plejer rundt i huset, og hvis plejer går i soveværelset og lukker døren efter sig, så sidder Nellie ofte udenfor og venter – altid klar til at komme ind og være med 😍 Selvom der ofte er fart over feltet, så elsker Nellie også at putte sig på tæppet under spisebordet i køkkenalrummet 🐇💤
Hø? Det spiser hun med stor begejstring, især når der er Hubertus-hø på menuen. Det giver de smukkeste guld-pøller. Derudover er hun ekstremt glad for æblegrene🍏
Nellie laver masser af binkies og kan slet ikke holde sin glæde tilbage 💃 Hun kommer også løbende, så snart der er mad eller snacks i sigte, og hun hopper næsten op ad sin plejer for at få fat i de lækre sager 💕
Man må gerne være tæt på Nellie, og man må hjertens gerne dele snacks. Men hun bryder sig ikke om berøring. Hvis plejer forsøger at nusse hende, så smutter hun væk. En sjælden gang lykkes det at nusse næseryggen, mens hun spiser. Som plejer siger: Nellie er ikke sky, men bare en selvsikker dame, der sætter sine grænser🐰
Renlig? Ja, 100%. Nellie rammer toiletbakken hver gang, og kun en enkelt lille pølle kan finde på at trille ved siden af💩✅
Nellie trives bedst i rolige omgivelser og søger derfor et hjem uden børn. Hun vil rigtig gerne dele livet med en kaninven og en menneskefamilie, der vil elske hende for den fantastiske kanin, hun er. Hendes plejer fortæller, at Nellie måske aldrig bliver en pusse-nusse-kramme-kanin, men til gengæld bliver hun familiens nysgerrige, sjove og kærlige medlem 🥰
Kan du tilbyde Nellie et kærligt og trygt hjem, så er du velkommen til at sende en ansøgning til Kaninværnets Akutteam via følgende link: https://www.kaninvaernet.dk/ansoeg-om-adoption/
Hvad koster det at adoptere fra Kaninværnet:
Medlemmer: 500 kr.
Ikke-medlemmer: 1.300 kr
Kunne du tænke dig at adoptere Nellie?
Send en mail på akutteam@kaninvaernet.dk og fortæl os om dig, din familie og hvad du kan tilbyde kaninen. Det vigtigste for os, er at du er indstillet på at give masser af din tid og kærlighed.


