Kaninkyndige dyrlæger (under udarbejdelse – vi henviser til frikanins liste)

Antallet af kaninejere der er villige til at bruge penge på dyrlægebehandling er heldigvis stigende, men fordi fokus på kaninvelfærd stadig er relativt nyt, kan det være svært for kaninejere at finde en dyrlæge som har tilstrækkelige kompetencer og erfaring med kaniner. Kaniner er relativt skrøbelige dyr, og korrekt behandling er derfor afgørende. Blandt dyrlæger mangler der ofte viden om kaninernes specielle behov – fx må de modsat andre dyr ikke faste forud for narkose. Der gives ofte for lave doser smertestillende eller tages for voldsomt omkring kaninen, hvilket kan skade deres meget sarte tarme.

Her på siden kan du finde en liste over konkrete dyrlæger som Kaninværnet er trygge ved at anbefale til kaninejere. Vi påstår naturligvis ikke, at alle dyrlæger der ikke er på listen ikke har forstand på kaniner, men vælger du at benytte en dyrlæge fra listen, kan du være sikker på at din kanin modtager en tilstrækkelig og hensigtsmæssig behandling.

Er du dyrlæge og ønsker at komme på vores liste, så kontakt os på info@kaninværnet.dk.

Listen er ikke fuldstændig og vil løbende blive opdateret. For at være på listen skal dyrlægen opfylde nogle særlige krav til kurser og viden om kaniner. Bemærk, at listen udelukkende omfatter enkeltstående dyrlæger og ikke dyrlægehuse. Dette skyldes, at den enkelte dyrlæge kan have særlige kvalifikationer i forhold til andre dyrlæger i samme praksis. Derfor skal du altid bede om at komme ind til den specifikke dyrlæge nævnt herunder og ikke blot en dyrlæge i samme praksis.

Støt Kaninværnet

Et årsmedlemskab koster kun 150 kr.

Har din kanin plads nok?

Kaniner elsker at hoppe, grave og gnave.

Adobt - don't shop!

Mange kaniner venter på et nyt og kærligt hjem.