Centrum Dyreklinik i Espergærde, Nordsjælland, måtte i går aflive en kanin grundet kaninpest.
Har du en kanin, der ikke er vaccineret anbefaler Kaninværnet, at du får det gjort hurtigst muligt.
Kaninpest er meget smitsom og kan overføres ved direkte kontakt mellem kaniner, MEN også indirekte fx via insekter, der flyver fra en smittet kanin til en rask. Man er altså ikke “sikker”, fordi kaninen/kaninerne går alene, indendørs og ikke har kontakt med andre.
Sygdommen har et meget akut og grimt forløb, der altid har dødelig udgang.
Eneste beskyttelse er vaccination.
Pas på jeres kaniner, sørg for at få dem vaccineret.