fbpx

En af vores store drømme i Kaninværnet er at oprette vores egne kanininternater. Det har imidlertid lange udsigter. At drive internat kræver et millionbudget som Kaninværnet endnu ikke er i nærheden af at kunne mønstre. Vi arbejder imod internatdrift, men det kommer sandsynligvis til at tage en del år før det bliver realistisk. Vi vil imidlertid gerne kunne gøre noget mere nu og her for kaniner i overhængende nød, frem for at vente til det bliver realistisk at drive internat. Vi er derfor i gang med at oprette et akutteam af plejepladser, der skal kunne træde til, og hjælpe enkelte kaniner som har akut brug for hjælp i en periode. Vi har netop oprettet vores første akutplads hos Rasmus i Domus Ninus, og pladsen er allerede besat af ’Skipper’. Ham poster vi om senere, men du kan også finde ham på adoptionssiden her på hjemmesiden (https://www.kaninvaernet.dk/akut-teamet/).

Vi håber på, at vi over tid kan udbygge vores akutteam til at have mange flere plejepladser. Er du interesseret i at være en del af teamet så skriv til rsn@kaninvaernet.dk.