Vi har næsten ikke kunnet vente med at fortælle jer denne nyhed. Find kuglepennen frem og sæt kryds i kalenderen.
Sammenføring af kaniner, også kaldet bonding, er en proces, der for mange kaninejere kan virke både svær og uoverskuelig. Kaniner er meget sociale dyr, der på mange parametre vil opnå en højere trivsel, hvis de deler deres tilværelse med en kaninven. Derfor sætter Kaninværnet fokus på sammenføring af kaniner i dette foredrag af Kaninværnets næstformand, Ditte Rick Stærk.
Du vil blandt andet få svar på:
  • Hvordan vurderer du om en kanin er rette match til din kanin?
  • Hvordan skal du forberede dig på bondingen?
  • Hvilken adfærd/signaler hos dine kaniner skal du være opmærksomhed på?
  • Hvornår er dine kaniner færdigbondet?
Foredraget er gratis for medlemmer af Kaninværnet (medlemskab koster 150 kr./årligt), og andre deltagere skal betale 175 kr. for at kunne deltage.
Foredraget foregår online via Teams den 29. januar kl. 19-21.30. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål, og foredraget vil blive optaget, så medlemmer af Kaninværnet vil have adgang til foredraget en periode.
Om foredragsholder Ditte Rick Stærk
Ditte har haft interesse i kaniner i mange år og er næstformand og sundhedsfagligkoordinator i Kaninværnet. Til dagligt arbejder Ditte hos Dyrlægehuset Farum/Kaninklinikken, hvor hun bl.a. rådgiver om bonding. Ditte studerer til dyrlæge. Hun har selv 3 kaniner, Ella, Otto og Mikkel.
TILMELDING
Linket til foredraget vil blive sendt ud til jeres mail 1 time før foredraget starter.
Det koster 150 kr. om året at være medlem af Kaninværnet. Hvis du gerne vil melde dig ind, kan du klikke her.
Foto er vores Businesskoordinator, Isabella Gundagers Alma og Louis som Ditte har sammenført.