• By: Randers (transport til hele landet er muligt)
  • Navn: Lotte
  • Køn: lækker dame
  • Alder: ca 2-3 år.
  • Neutraliseret: Ja, den 7/2.Hun er derudover sundhedstjekket, chippet og vaccineret.
  • Race: Rex
  • Inde/Ude: Ude, men vil gerne ind og tigge guf

Lotte er blevet overdraget til Kaninværnet, da hendes tidligere familie mistede interessen for hende. Hun er blevet serviceret i vores plejefamilie, og nu vil Lotte meget gerne ud på egen pote, og finde sin mage 🐰🐰

Hun er en superskøn dame, med de lækreste paraboler, og vi garanterer at Lotte ikke misser lyden af ærteflager! 🐰

Hun er meget madglad, super intelligent og elsker at lege med diverse aktiveringslegetøj. Hun finder lynhurtigt løsningen på det hele og så elsker hun at hoppe ovenpå ting!

Lotte er en nysgerrig, social kanin med en masse gåpåmod! Hun er en bestemt dame, der er helt klar over hvad hun vil og ikke vil. Hun er altid med, hvis du laver noget der ser spændende ud. Men, du kan lige vove på at give hende opmærksomhed, hvis det ikke lige er det øjeblik hvor hun SELV lige havde tænkt det.

Lotte vil godt kunne administrere et hjem med børn, så længe de er på afstand og accepterer at hun ikke altid lige gider at snakkes med. Lotte ville nyde at få en ven, allerhelst indenfor, men udenfor kan gå an hvis der er et skur eller lign som kan beskytte hende fra det farlige uvejr! (Som hun ikke ikke er så glad for) ☔️⚡️💨

Hun er den dominerende i flokken, det skal derfor helst være en underdanig kanin hun bondes med.

Lotte er delvis renlig ca 80% (går pt udenfor), men hun er også først hormonfri først i april.

Hun har ikke vist interesse for at gnave i andet end hendes grene på noget tidspunkt.🍀🍀

Mangler du en FlotteLotte i dit liv?♥️ Måske kender du én, der mangler lige præcis hende her?

Send os en mail på akutteam@kaninvaernet.dk, og fortæl os om dig og din familie, hvad du kan tilbyde Lotte, gerne med billeder af hjemmet hvor Lotte skal være dronning. Det vigtigste for os, er at du er indstillet på at give Lotte masser af din tid og kærlighed.

Vil du støtte Kaninværnets arbejde? Så har du masser muligheder: Bliv medlem – det er billigt og gør en forskel for kaninerne.

Doner til akutteamet på MobilePay 311658, skriv AKUT i kommentarfeltet, så går din donation direkte til kaninerne.🚑

Har du foder, hø, gulvtæpper eller aktiveringslegetøj til overs, så kan vi sikkert bruge det til vores plejere, skriv til os på akutteam@kaninvaernet.dk