Er Herman din nye bedste ven? 🌟

  • By og postnummer: 3390 Hundested (transport er mulig)
  • Navn: Herman
  • Køn: Dreng
  • Alder: født 9/7- 20
  • Neutraliseret/vaccineret/chippet: Ja 25/01-22
  • Race : Blanding
  • Inde/ude: Inde

Herman er virkelig opsøgende og nysgerrig. Alt skal undersøges! Han vil være oplagt som ven til den lidt forsigtige kanin! 🐰❤️ Han vil gerne nusse, men kun så længe det passer ham! Han er en kanin som beder om at komme op på armen. Dette viser han ved at stille sig på bagben op af plejers ben.

Herman har sin helt egen personlighed. Han vil have tingene på sin måde – plejer fortæller at han skal have to WC bakker ved siden af hinanden. Den ene bliver kun brugt til tis og pøller, og den anden skal være med hø, som spises. Han har aldrig tisset eller pøllet i høbakken.

Herman er ekstremt aktiv. Han er en rigtig lille springer! Herman fortæller også tydeligt hvis han er utilfreds, dette gør han ved at stampe. 🐰

Herman er forholdsvis nem at aktivere. Han er meget nysgerrig på nyt. Han er klog – meget klog, så hans hoved skal bruges. Han elsker at hoppe op på ting. Dette skal ny ejer være forberedt på. Hos plejer har han været hoppet på køkkenbordet. Det viser også at han kan hoppe højt.

Herman er hos plejer indekanin. Han ville have rigtig godt af at have en have at brænde krudt af i 🌳

Herman er helt renlig, men ved flytning kan de fleste kaniner have uheld, så det skal ny ejer være opmærksom på!

Herman har oplevet børn, og dem er han glad for, men han vil fungere bedst med større børn. Han har været udsat for musik, børn, voksne, hund, støvsuger. Alt dette tager han i stiv pote.

Herman er super madglad, men han er mere glad for hø end hans foder. Plejer har endnu ikke fundet noget som han ikke vil spise. Herman kender lyden fra køleskabet, og kommer gerne og tigger snacks. Det bedste han ved, er tørret æble

Kan du tilbyde Herman et fantastisk hjem, som er en rigtig lille stjerne værdig, – meget gerne med en ven så send en mail til Kaninværnet’s akutteam med hvad I kan tilbyde og hvem I er på: akutteam@kaninvaernet.dk