Vi har med jeres hjælp rundet de 300 medlemmer. Yeah! Vi er SÅ glade for jeres opbakning. Vores konkurrence om at vinde et tegnet kaninportræt kører ufortrødent året ud.
Vi trækker lod blandt alle jer, der inden 31. december har skaffet minimum 1 medlem til Kaninværnet. Det kan godt være jer selv, hvis I ikke allerede er medlem.
Lodtrækningen vil ske lige efter nytåret, og vinderen får direkte besked.
Præmien er et portræt af jeres kanin tegnet med blyant af den dygtige Majbritt Pavlak, ejer af Tegnebutikken. Hun har doneret portrættet til denne konkurrence.
Når I har skaffet ét medlem og vedkommende har betalt kontingent, så send det fulde navn på det nye medlem til vores formand Rasmus på rsn@kaninvaernet.dk.
Tak for alle jer, der støtter os i Kaninværnet ❤️.
I er velkommen til at dele opslaget på facebook.