Liva
- Alder: Ca. 3 år
- Køn: Hun
- Race: Dværgkaninblanding
- Neutraliseret: Ja
- Sundhedstjekket: Ja
- Vaccineret: Ja
- Inde/ude: Indekanin
- 2700 Brønshøj
Om Liva
Mød skønneste Liva ❤️
Liva kom til Kaninværnet via Dyrenes Beskyttelse, da vi vurderede, at hun ville have stor glæde af et plejeforløb med ekstra tid, omsorg og socialisering.
Hun stammer oprindeligt fra en stor kaninsag, hvor omkring 40 kaniner levede sammen i et lille skur. Efter en svær start på livet har Liva endelig fået mulighed for at opleve trygge rammer, masser af omsorg og den tid, hun har haft brug for.
Liva er en utrolig sød og lidt forsigtig pige. Selvom hendes fortid har sat sine spor, har hun allerede gjort imponerende fremskridt hos sin plejefamilie og bliver mere og mere tryg ved mennesker.
Hun tager gerne pellets og snacks direkte fra hånden, og med lidt lækkert som motivation nyder hun også rolige nus på både hoved og krop😋
Når plejefamilien kommer ud til hende, hopper Liva gladeligt dem i møde, og hendes skønne personlighed får mere og mere lov til at blomstre🌼
Mad er uden tvivl vejen til Livas hjerte og den bedste motivation, når der arbejdes med tillid og tryghed. Selvom hun har udviklet sig utrolig meget, kan hurtige bevægelser stadig virke lidt skræmmende – og det er kun naturligt med den bagage, hun har med sig.
Liva kan både bo inde og ude. Hvis du vælger at åbne dit hjem for hende, skal du dog være forberedt på, at der gemmer sig en lille indretningsarkitekt i hende. Hun har nemlig meget klare holdninger til, hvordan tingene skal stå, og hjælper gerne til med et par kærlige puf, hvis du skulle have glemt den rette indretning af hendes base😂
Når indretningen er på plads, bruger hun ellers tiden på glade zoomies og høje binkies, især når plejefamilien åbner op til hendes ekstra udeområde.
🏡 Det perfekte hjem:
Liva søger et hjem med tålmodighed, forståelse og hjerterum – et hjem, der har lyst til at fortsætte den fantastiske udvikling, hun allerede er i gang med, ved at møde hende med ro, tid og kærlighed.
Hun kan både bo som inde- og udekanin. Hvis der er børn i familien, bør de være mindst 12 år og have forståelse for, at Liva har brug for selv at tage initiativ til kontakt og respekteres, når hun har brug for en pause.
💛 Vil du adoptere Liva?
👉 Send en ansøgning via linket: https://www.kaninvaernet.dk/ansoeg-om-adoption/
📩 Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til: akutteam@kaninvaernet.dk
Adoptionsgebyr:
Medlemmer af Kaninværnet: 500 kr.
Ikke-medlemmer: 1.300 kr. Se mindre
Kunne du tænke dig at adoptere Liva?
Send en mail på akutteam@kaninvaernet.dk og fortæl os om dig, din familie og hvad du kan tilbyde kaninen. Det vigtigste for os, er at du er indstillet på at give masser af din tid og kærlighed.


