fbpx
At sørge over kaniner

At sørge over kaniner

Alle mennesker oplever at miste. At sørge over et tab kan være knusende, uanset om tabet drejer sig om et menneske, en hund eller en kanin. Det kan tage lang tid at komme sig over, og for kaninejere kan der ofte følge både skyld og flovhed med sorgen. Det skyldes ikke mindst at kaniner stadig ikke anses for ”legitime” familiedyr, og mange mennesker har svært ved at forstå og relatere til kaninejeres sorg. Midt i sorgen skal kaninejere ofte forholde sig til kommentarer såsom: ”det er jo bare en kanin” og ”skal den så spises?”. Ligegyldigheden fra omverdenen kan fordybe sorgen og forstørre følelsen af ensomhed. Som sørgende kaninejer skal man huske, at det ikke er skamfuldt at sørge over en kanin. Det er ganske normalt, og det er et tegn på empati.

Der kan være mange grunde til at man mister en kanin, og de rummer alle deres egen form for frygt og skyld forbundet med tabet.

Ofte dør kaninen af sygdom forbundet med alderdom. Er der tale om pludselig sygdom kan man hurtigt stå tilbage med en ubehagelig følelse af, at man måske kunne have reddet kaninen, hvis man havde været mere opmærksom og handlekraftig.

Nogle gange er man nødt til at lade en kanin aflive fordi den er uhelbredeligt syg og har lav livskvalitet. Her er det meget normalt at tvivle på sig selv og sin beslutning. Man kan efterfølgende rammes af fortrydelse og skam både over at have ladet kaninen aflive, og over ikke at have gjort det tidligere. Der er ingen facitliste når det kommer til aflivning, og det kan give anledning til en masse ubehagelige tanker og følelser midt i sorgen.

Det sker desværre også, at folks kaniner simpelthen forsvinder. Nogle gange undslipper kaninen en indhegning, men det er heller ikke uhørt, at folks kaniner ligefrem bliver stjålet. Når en kanin forsvinder skaber det uvished hos de efterladte. Der kan gå en lang periode, hvor de efterladte fastholder håbet og søger efter kaninen. Der medfølger også ofte skyldfølelse over ikke at have sikret kaninen tilstrækkeligt. Det kan tage lang tid at komme sig over et familiemedlems forsvinden. Ofte er processen længere end ved dødsfald.

Bortadoption af en kanin er nogle gange en uundgåelig konsekvens af fx flytning eller skilsmisse. Selvom kaninen ikke er død, så kan nødvendigheden for adoption også medføre et tab. Man kan hurtigt blive ramt af skyldfølelse over, ikke at kunne give kaninen gode faste rammer. Der er også ofte uvished om kaninens endelige skæbne, hvilken kan give anledning til ængstelse og frustration i lang tid efter bortadoptionen.

Uanset hvorfor man har oplevet et tab, så er sorgen reel. Man bør aldrig skamme sig over sine følelser, og det hjælper sjældent at gemme dem væk fra omverdenen. Man bør lufte sine følelser og fortrydelser frem for at holde dem inde. Her kan det være en hjælp, at søge forståelse fra folk der har haft samme oplevelse. I sorgens tid finder mange kaninejere de sociale medier særligt nyttige. Kaningrupper på Facebook kan yde forståelse og følelsesmæssig opbakning. Ræk hånden ud med dine tanker og følelser. Sorgprocessen kan være lang og hård, men det hjælper næsten altid at få sat ord på tingene.

Hvis der også er efterladte kaniner – fx hvis den ene kanin i et sammenført par dør – så er det både vigtigt og gavnligt for begge parter, at bruge ekstra meget tid og energi sammen. Kaniner sørger også over tabet af en partner. Man skal huske at være særligt opmærksom på efterladte kaniner, og kontrollere om de spiser. Det sker at kaniner stopper med at spise af sorg, og det kan hurtigt true deres helbred. Hvis kaninen ikke spiser i mere end et par timer, så bør kaninen tilses af en dyrlæge – og skal sandsynligvis tvangsfodres. Det kan hurtigt blive en meget dårlig oplevelse for alle parter. Sørg derfor for at give efterladte kaniner særlig omsorg i form af godbidder og nus.

Husk at (forsøge at) holde hovedet højt. Vi oplever alle at miste, og der er intet skamfuldt i at blive meget påvirket af tabet. Sorg er en lang rejse, og rejsen opleves forskelligt. Gode dage kan afløses af dårlige dage. Overordnet set er tiden dog en allieret. Det vil langsomt gå bedre, og der vil være længere mellem ubehagelige følelser og tanker. På sigt vil sorgen blive erstattet af de gode minder og håb for fremtiden. Ofte vil tabet af en kanin give mulighed for, at man kan adoptere en ny kanin, og dermed give den et dejligt liv. Det er ikke at forråde den døde kanin, det er tværtimod at få det bedste ud af noget skidt. Hvilken bedre måde at ære din elskede kanins minde, end ved at tilbyde en nødstedt kanin et kærligt hjem?

Kaninkram til alle der har oplevet tabet af en familiekanin. I må meget gerne poste et mindebillede af jeres kaniner i kommentarerne, så vi alle kan se hvor fantastiske kaniner de var <3

Hvis du ønsker at hjælpe os med at hjælpe kaniner, så bliv medlem af Kaninværnet. Det koster kun 150 kr. om året, og hvert medlemskab gør en kæmpe forskel.

 

Du kan melde dig ind på vores medlemsportal her: https://www.kaninvaernet.dk/medlemsportalen/

 

Tandproblemer

Tandproblemer

Tandproblemer

Tandproblemer er et meget almindeligt problem hos kaniner. Tandproblemer kan opstå af flere grunde, men den mest almindelige grund er forkert kost. Kaniners tænder sliber sig selv når de spiser græs og hø. Det skyldes både det høje indhold af silikat og de tyggebevægelser som kaniner bruger for at kværne græsset. Foderpiller og godbidder slider derimod ikke på tænderne. Spiser kaninen ikke nok hø kan det medføre tandproblemer. Hvis kaninen ikke spiser ret meget hø vil det typisk være fordi den får for mange foderpiller og godbidder. Sørg derfor altid for at hø og græs er den langt overvejende bestanddel af kaninens kost. Tandproblemer kan dog også skyldes genetik.

Hvis din kanin får reduceret appetit men stadig er almindeligt aktiv, så kan det nemt være et spørgsmål om tandproblemer. Hvis din kanins tænder er for lange så skal der tages hånd om problemet. En kvalificeret tandlæge skal slibe tænderne. Du kan risikere at det skal gøres jævnligt fremover, og i visse tilfælde kan det være en bedre løsning at trække tænderne ud. En kanin kan sagtens leve et godt liv uden fortænder. Konsulter dyrlægen omkring mulighederne.

Det er vigtigt at kaninens tænder *slibes*. Man bør aldrig(!) klippe kaniners tænder. At klippe kaniners tænder er smertefuldt, og der er stor risiko for at tænderne splintrer. Man kan også nemt komme til at beskadige nerver og skabe betændelse i munden. Klipning af tænder er en praksis som kyndige dyrlæger for længst har lagt på hylden. Hvis din dyrlæge foreslår at klippe kaninens tænder så er det et stort rødt flag, og vi anbefaler at du finder en anden dyrlæge til dine kaniner.

Jens Ruhnau fra AniCura TandDyreklinikken i Måløv en af de mest anerkendte specialister i Danmark. Tandproblemer hos kaniner har tendens til at være tilbagevendende, og det kan kræve overordentlig stor ekspertise at komme problemet til livs. Hvis din egen dyrlæge giver op, så anbefaler vi at lægge vejen forbi Jens.

Hvis du er dyrlæge eller VSP og kunne tænke dig at blive klogere på tandbehandling af kaniner, så udbyder dyrlæge Katie Svane Lindhe undervisning i emnet. Katie har stor erfaring med kaniner herunder deres tandproblemer. På torsdag i næste uge (18. juni) afholder hun et kursus i praktisk tandbehandling via E-vet. Det bliver med garanti lærerigt for alle deltagere. Du kan finde detaljer om kurset her: https://www.facebook.com/events/521481068450177/

 

Generalforsamling 2020

Vi fik ikke holdt vores generalforsamling i foråret🦠 men NU skal det være🤗
2019 var et travlt år for Kaninværnet, hvor vi fik lavet Kaninklubben, designet og trykt materialer, uddelt tusindvis af foldere og flyers omkring kaninvelfærd, og startet nogle spændende samarbejder. Vi har fortsat arbejdet på højtryk her i 2020 og er nu ved at lægge planer for 2021. Vi har nogle spændende projekter i støbeskeen.
Kunne du tænke dig at høre mere om hvad vi har lavet sidste år, og vores målsætning for 2020/2021 – og kunne du tænke dig at give dit eget input til hvordan Kaninværnet kan hjælpe de små bedst muligt? Så bør du overveje at deltage i vores generalforsamling!
Generalforsamlingen afholdes søndag d. 2. august kl.: 14:00 i Nykøbing Falster. Den præcise adresse vil afhænge af tilslutningen, og bliver derfor meldt ud på et senere tidspunkt.
For at deltage i generalforsamlingen skal du være medlem af foreningen. Indmelding i foreningen og tilmelding til generalforsamlingen sker på vores nye medlemsportal på hjemmesiden (som nu også accepterer MobilePay). Du kan også tilmelde dig via bankoverførsel. Tilmelding til generalforsamlingen kræver et depositum på 100 kr. som vil blive returneret ved fremmøde. Dette skyldes, at vi ikke vil risikere at bruge foreningsmidler på lokaleleje hvis fremmødet ikke modsvarer tilmeldingerne. Vi sørger for lidt vådt og tørt til de deltagende.
Bestyrelsen håber på at se en masse kaninvenner.
Den sørgelige sandhed om vædderkaniner

Den sørgelige sandhed om vædderkaniner

Kaniner med hængeører, vædderkaniner, findes ikke i naturen. De er udelukkende et produkt af avl. Vædderkaniner ville da heller aldrig kunne overleve i naturen med så dysfunktionelle ører. Hængeører er imidlertid ikke kun et problem for vilde kaniner. Forskning viser, at hængeører også er forbundet med negative helbredsmæssige konsekvenser for tamkaniner. Vædderkaniner har nemlig langt højere tendens til at lide af smertefulde tand- og øreproblemer end kaniner med stritører.

Fremavlingen af hængeører har ændret på kaninens kranium, så kæben er kortere end sædvanligt. Det medfører en række problemer. De har en mere snæver øregang hvilket medfører, at der opbygges mere ørevoks, som kan medføre smertefulde øreinfektioner og døvhed. Samtidig påvirkes kaninens tænder og kæbe, så de har større tendens til forvoksede tænder.

Et studie* viste, at i forhold til ikke-væddere så havde vædderkaniner hele 43 gange så stor risiko for forsnævret øregang, og var 15 gange så tilbøjelige til at udvise smerteadfærd ved rutineundersøgelse af deres ører. De havde samtidig 23 gange så stor sandsynlighed for forvoksede kidtænder, og havde generelt skarpere tænder end kaniner med stritører.

Hvor der længe har været diskussion omkring rimeligheden i at fremavle usunde træk hos hunde, så har der ikke været en tilsvarende diskussion omkring problemerne ved flade snuder og hængeører hos kaniner. Når kaniner med hængeører har så markant større tilbøjelighed til smertefulde lidelser så forekommer det etisk problematisk at avle efter disse træk.

Kaninværnet anbefaler altid at adoptere kaniner fra internater. Her vil den kommende kaninejer heller ikke stå i et etisk dilemma i forhold til fremavlede træk. Køber man derimod kanin hos en avler, så bør man overveje med sig selv, om man virkelig ønsker at stimulere efterspørgslen efter vædderkaniner. En mere ansvarlig tilgang vil være at få en kanin med stritører. Er man meget opsat på at få en vædderkaniner så bør man adoptere.

Hjælp os med at hjælpe kaninerne. Bliv medlem af Kaninværnet. Det koster kun 150 kr. om året, og hvert medlemskab gør en kæmpe forskel.

Meld dig in på: https://www.kaninvaernet.dk/medlemsportalen/

 

*Johnson. J. & Burn. C. (2019): Lop-eared rabbits have more aural and dental problems than erect-eared rabbits: a rescue population study, Veterinary Record doi: 10.1136/vr.105163

Udendørs sikkerhed

Udendørs sikkerhed

Så længe omstændighederne er i orden, så kan kaniner fint holdes både udenfor og indendørs. Begge dele giver dog unikke udfordringer, som enhver kaninejer bør være opmærksom på. Her behandler vi kort nogle af de mest almindelige bekymringer omkring udekaniners sikkerhed.

 

Pladskrav

Mange udekaniner lever i bure der ikke giver dem mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. En kanin bør som minimum have plads nok til at kunne komme op i fart. Kaninværnet anbefaler, at kaniner aldrig begrænses til under 8 m2. Dette gælder også udekaniner. Dertil bør kaninerne have daglig adgang til et større område, hvor de kan boltre sig og udleve deres naturlige adfærd. Det er også værd at påpege, at eftersom udekaniner oftest har begrænset omgang med mennesker, så er det særligt vigtigt at udekaniner har en kaninkæreste. Udekaniner bør aldrig leve alene. Tal med dit lokale internat hvis du påtænker at finde en sød kæreste til din kanin.

 

Rovdyr

Har man udekaniner bør man være meget opmærksom på rovdyr. Kaniner har mange naturlige fjender, både til lands og i luften. Måren, ræven og hunden er alle kendte for at tage kaniner. Der er også flere rovfugle der udgør en trussel for kaniner. Kaninerne bør derfor som minimum være i en rovdyrsikret voliere i de mørke timer. For at en voliere er sikret skal den være helt aflukket og overdækket. En tommelfingerregel siger, at har man en sprække på størrelse med et hønseæg, så kan måren klemme sig ind. Bruger man tråd så skal man anvende volierenet. Hønsenet er hverken stærkt nok til at holde rovdyr ude eller kaninerne inde. Hegnet skal gå minimum 60 cm ned i jorden for at sikre mod ræv og rotter. Alternativt kan man lægge net eller fliser i bunden af volieren. Når kaninerne er uden for volieren vil omstændighederne diktere hvilke forholdsregler der er nødvendige. Risikoen for rovdyr varierer afhængigt af hvor man bor, men man er ikke sikker blot fordi man bor i byen. Byræven kan også angribe om dagen, og løse hunde er en af de største trusler mod kaniner.  Alene forskrækkelsen over at blive angrebet kan få kaninen til at dø af skræk. Kaniner skal altid være i stand til at flygte og gemme sig i huler med flere udgange.

 

Tyveri

Det er desværre ikke udsædvanligt, at folk kommer hjem og finder, at deres kaniner enten er blevet stjålet eller dræbt. Man hører ofte om historier hvor burene er brudt op, og nogle har slået kaninerne ihjel. Man bør derfor være yderst forsigtig med at holde kaniner i forhaver eller baggårde. Kaninerne bør ikke være tilgængelige eller synlige for forbipasserende, og kaninernes base bør være sikret med en solid lås. Det kan også være en god ide at have kamera eller lyssensorer til at få evt. indtrængere på andre tanker.

 

Identifikation

Alle kaniner bør mærkes og registreres, men det gælder i særdeleshed for udekaniner.  Selv den mest agtpågivende kaninejer kan finde sig selv i en situation hvor en kanin er blevet borte. Vil man gøre sig forhåbning om at få sin kanin tilbage, så er registrering en nødvendighed. Kaninværnet anbefaler at få mikrochippet sin kanin, men registrering kan også ske via øretatovering. Kaninværnet driver Kaninregistret, hvor dyrlæger og internater gratis kan registrere kaniner. Spørg din dyrlæge hvis du ønsker din kanin registreret i Kaninregistret.

 

Giftige planter

Mange almindelige haveplanter er giftige for kaniner. En af de værste syndere er Taks, som er et meget giftigt nåletræ der vokser overalt i danske haver. Det sker jævnligt, at folk forveksler Taks med Gran og giver det til deres kaniner med dødeligt udfald. Træer med stenfrugter er også giftige, og det samme gælder for Buksbom, Liguster, smørblomster og mange flere. Har man kaniner løbende i haven så skal man sikre sig, at kaninerne ikke har adgang til skadelige planter.

 

Temperaturudsving

Har man udekaniner så er det vigtigt at sikre dem mod voldsomme temperaturudsving. I varme perioder bør kaninerne altid have adgang til skygge og køleelementer. Som køleelement kan man fryse en flaske vand og lægge den i et pudebetræk eller lign.  I de kolde måneder er det afgørende, at kaninerne har adgang til læ for vinden og ly for regn og slud. Er det frostvejr så bør kaninerne have mulighed for at opholde sig frostfrit. I naturen graver de huler som nemt holdes varme. Det kan man efterligne ved at give dem huler som står skærmet og er forret med halm og håndklæder etc. Kaninerne bør ideelt set have adgang til en isoleret kasse. Har de ikke mulighed for at søge ind i et isoleret indelukke, så kan man hjælpe kulden ved at overdække en hule med tæpper og lægge en varmepude (fx SnuggleSafe) ind i hulen. Man bør også kontrollere deres vandskål flere gange om dagen for at sikre at vandet ikke er frosset.

 

Vi håber at I alle får en skøn sommer med jeres kaniner, som naturligvis er forsvarligt registrerede i Kaninregistret 😉

Hvis I ønsker at hjælpe os med at hjælpe kaninerne så bliv medlem af Kaninværnet. Det koster kun 150 kr. om året, og din opbakning gør en stor forskel både for vores mulighed for at hjælpe direkte og for vores muligheder for at få eksterne bevillinger.  Du kan tilmelde dig på vores medlemsportal: https://www.kaninvaernet.dk/medlemsportalen/

 

Kæmpe kaninkram fra Kaninværnet

 

 

At transportere kaniner

At transportere kaniner

De fleste kaninejere vil opleve at skulle transportere deres kaniner. Enten når kaninerne skal transporteres hjem fra internatet den første dag eller som følge af flytning og dyrlægebesøg. Det er meget forskelligt hvor meget transporten påvirker kaninerne, men transport er som udgangspunkt en dårlig oplevelse for langt de fleste kaniner.

De fleste transportture er heldigvis relativt korte og smertefri. Det sker dog at kaninerne skal ud på en længere tur. Det kan være i forbindelse med en flytning eller fordi kaninen skal konsulteres af en specialiseret dyrlæge. Det kan resultere i en meget stressende oplevelse for alle parter. For særligt frygtsomme kaniner kan oplevelsen være decideret traumatiserende. Det er derfor godt at tage sine forholdsregler før man transporterer sine kaniner, og det er afgørende hvis kaninerne er særligt utrygge. Selvom det er forskelligt hvor kraftigt kaniner reagerer på transport, og det varierer hvilke tiltag der gør den største forskel, så er der alligevel nogle tommelfingerregler der er værd at følge.

Først og fremmest bør man transportere kaninerne i en hensigtsmæssig transportkasse. Den bør være stor nok til at alle kaninerne kan ligge udstrakt ved siden af hinanden. Kassen bør være lukket og mørk nok til at kaninerne føler sig skjulte. Et bur giver ikke nok tryghed.  Er man nødt til at bruge et bur eller en transportkasse med tråd, så bør man sørge for at dække det meste til med et lagen eller tilsvarende, så kassen får karakter af en hule. Transportkassen skal også have noget blødt (fx håndklæder) i bunden, så kaninerne kan stå nogenlunde fast og ligge blødt. Kom også noget friskt hø (og evt. nogle godbidder) i kassen, så kaninerne kan spise undervejs hvis de finder modet.

Kaniner bør generelt ikke transporteres alene hvis det kan undgås. Er en kanin syg og skal til dyrlægen, så bør man som udgangspunkt tage kaninens partner med i kassen til dyrlægen. Kaninerne vil finde tryghed i hinanden, og det vil samtidig reducere risikoen for, at kaninerne bliver uvenner som følge af dyrlægebesøget.

Brug sikkerhedsselen til at spænde transportkassen fast. Det kan være en fordel at have kaninerne på bagsædet, hvor de er beskyttet mod airbags og træk fra klimaanlæg. Kaninerne vil som regel først spise og drikke når bilen står stille og motoren er slukket. Skal man langt med kaninerne, så kan man derfor med fordel planlægge nogle pause, hvor kaninerne kan få ro til at spise og drikke.

Er det hhv. meget varmt eller koldt i vejret, så kan det være en fordel at komme enten en flaske med frossen vand eller en Snugglesafe (eller lign. Varmepude) under håndklædet i transportkassen. Transporteres en syg kanin, så er det særligt vigtigt at kaninen ikke bliver kold.

Mange kaninejere vil kende problemet med, at lige så snart transportkassen kommer frem, så går kaninerne i flyverskjul. For at gøre indfangningen og transporten mere skånsom kan det godt betale sig at tilvende kaninen til transportkassen. Det kan gøres ved at efterlade transportkassen som en hule på kaninens territorium. Kom noget hø i kassen og giv evt. kaninerne nogle godbidder i kassen. På den måde vil kaninerne lære at associere transportkassen med noget positivt. Det vil skabe mindre utryghed under transporten, og vil gøre det lettere at indfange kaninen, når kassen en dag skal tages i brug.

En sidste ting der kan hjælpe er Pet  Remedy. Pet Remedy er et naturligt præparat baseret på Baldrian. Ligesom fx Stesolid så virker de aktive stoffer i Baldrian (valtrater og monoterpener) afstressende på hjernens GABA system, og giver derfor en beroligende effekt. Kaninens nervesystem bliver snydt til at tro, at hjernen sender signal om at tage den med ro. En fordel ved Pet Remedy er at det virker allerede efter få minutter, og mange kaninejere beretter om hvordan præparatet har afhjulpet problemer under både transport, flytning og sammenføring af kaninener. Pet Remedy kan købes flere steder på nettet. Giv et par sprøjt/pust ind i transportkassen ca. 10 min før afgang. Lugten kan være kraftig, så lad kassen ”dampe af” inden kaninerne anbringes i den. Herefter vil transportkassen føles mere tryg.

Det er sjældent sjovt at transportere sine kaniner, men med lidt fornuftig planlægning så behøver det ikke være en meget ubehagelig oplevelse.

Kaninsmerte

Kaninsmerte

Det kan være vanskeligt at se om kaniner har smerter. Som byttedyr er der en fordel i at skjule skader og sygdom, og kaniner gør derfor deres bedste for ikke at lade sig mærke med at de har smerter. Det er en fordel i naturen, men hjemme i stuerne betyder det også, at folk der holder kaniner skal være ekstra opmærksomme.
 
SYMPTOMER
Ved en pludseligt opstået skade vil der som regel være en ændring i adfærden. Ved stor akut skade kan man være uheldig at høre kaninen skrige. Det er en ubehagelig lyd der indikerer at kaninen er i ekstrem smerte og/eller panik. Ofte er tegnene dog mindre åbenlyse. Indikatorer på smerter kan være: kaninen humper eller bevæger sig usædvanligt, kaninen kryber sammen og har øget vejtrækning, kaninen forsøger at skjule en del af kroppen eller holder op med at spise. Den sidste er vigtig. Hvis din kanin holder op med at spise, så er der noget galt. Ofte har kaninen ondt. Hvis kaninen undlader at spise i mange timer kan maven gå i stå, og så bliver det hurtigt livstruende. At kaninen ikke spiser er ofte første tegn på at den har ondt.
 
Hvis man observerer tegn på, at en kanin har smerter, bør man kontakte en dyrlæge hurtigst muligt. Tiden er afgørende, især når det gælder kaniner.
 
Hvis smerten kommer af kronisk sygdom og langsomt bygger op, så kan adfærdsændringerne ske langsomt, og være endnu sværere at få øje på. Adfærden vil opfattes som normal. Man bør kontakte en dyrlæge hvis kaninen falder betydeligt i vægt, har lav appetit, skærer tænder, bliver uvenner med en partner, begynder at gå på toilettet uden for toiletkassen, opfører sig usædvanligt aggressivt eller ikke længere kan holde sig selv ren.
 
Hvis kaninen har smerter vil dyrlægen ordinere smertestillende. Der er flere muligheder, men typisk anvendes produkter der indeholder meloxicam. Dosis vil afhænge af kaninen og omstændighederne. Skal man fortsætte med at smertedække over tid så er det forholdsvis nemt at administrere. Typisk kan det gives oralt i en lille sprøjte. Det er ikke usædvanligt at kaninerne kan lide det, og af egen vilje guffer medicinen i sig. Hvis kaninen derimod nægter at indtage det i flydende form, så kan man med fordel blande det i en lille smule bananmos. Det vil kamuflere smag og lugt. Hvor andet fejler, kan man i yderste konsekvens være nødt til at tvangsfodre kaninen. Det gøres ved at føre en lille sprøjte et kort stykke ind i munden.
 
Har kaninen ondt er det også vigtigt at give den mest muligt ro. Det kan være nødvendigt at håndtere kaninen i forbindelse med behandling, men man bør håndtere kaninen mindst muligt, og så skånsomt som overhovedet muligt. Sørg for at kaninen har mulighed for at opholde sig på et trygt (skjule)sted, og sørg for at kaninen ikke fryser. Har kaninen en partner så bør de kun skilles hvis det er nødvendigt for at behandle, eller hvis det opstår stridigheder. Det er ikke uhørt at kaniner udstøder syge individer, så man skal være opmærksom. Hvis kaninerne er ordentligt bondede, så vil de til gengæld oftest finde tryghed i hinanden.
 
Vær opmærksom på dine kaniner. Hvis dine kaniner bor udenfor så sørg for at observere dem hver dag. Det er ikke nok blot at tilse dem, man er nødt til at observere på deres adfærd, og danne sig et indtryk af om de er glade og raske. Ser du tegn på smerte eller sygdom så kontakt straks dyrlægen.
Når Tykke tygger

Når Tykke tygger

Selvom langt de fleste mennesker fejlagtigt tror, at kaniner er gnavere (de er lagomorfer), så bliver mange kaninejere tilsyneladende alligevel overraskede over, at kaniner kan have tendens til at gnave i ting. Når det går ud over grene og papkasser, så opfattes det sjældent som et problem. Når kaninen derimod pludselig bliver opsat på at spise fodpanelerne eller det nye tapet, så kan tålmodigheden være noget mere beskeden.

Livet med en kanin indebærer at der nogle gange bliver tygget i nogle ubelejlige ting. Det skal man som kaninejer være klar. Det ligger i kaniners natur at tygge i ting, og nogle gange vil du og din kanin være uenige om hvilke ting der bør tygges i. Der er imidlertid ting du kan gøre for at begrænse uhensigtsmæssigt gnaveri.

En oplagt ting er at give kaninen gode alternativer. Det kan fx være æblegrene, papkasser og bambus- eller pilemåtter. Det sker at kaninen forsætter med sit gnaveprojekt uanset hvor mange gode alternativer der er. Det kan være et spørgsmål om at ændre kaninens vaner, og begrænse adgangen til det der ikke må tygges på i en periode.

Gnaveriet kan også skyldes at kaninen keder sig. Man bør overveje om kaninen bliver aktiveret og udfordret nok. Bor kaninen alene så vil det første oplagte skridt være at finde en (kanin)ven til kaninen. Kaniner der lever alene har højere tendens til at gnave i dine ting. Hvis kaninen ikke har mulighed for at komme udenfor så kan det hjælpe at lave en gravekasse til den. En god metode til at aktivere en indekanin er også at gemme fodret. I stedet for at give kaninen al maden i en skål så gem det rundt omkring i huset/lejligheden. Det ligger i kaniners natur at fouragere (søge efter mad), så det vil stimulere at skulle på jagt efter maden. Det hjælper også kaninen med at få rørt sig mere.

Nogle gange handler gnaveriet måske også bare om, at kaninen har fundet noget som simpelthen er for sjovt at ødelægge til at lade være.

Man kan forsøge at gøre området mindre attraktivt at gnave i. Det kan man fx gøre ved at smøre/sprøjte det med eddike eller sæbe. Ofte kan man nå langt med en kombination af ovenstående metoder. I yderste konsekvens kan det dog være nødvendigt helt at skærme ”ofret” fra kaninen. Det kan være permanent eller i en periode for at ændre kaninens vaner.

Det kan virke uoverskueligt at skærme en kanin fra tapetet, men løsningen på problemet er aldrig at byde kaninen et liv i bur. Det handler om at tænke kreativt. Der findes som regel en løsning som er både hurtigere, billigere og bedre for alle parter end man først lige antager.

 

Forårskuller

Forårskuller

Forårskuller

I denne tid er det ikke usædvanligt at kaniner får lidt forårskuller. Selv neutraliserede kaniner kan udvise hormonel adfærd, og det kan lede til gnidninger mellem kaninerne pga. jagt- og parringsadfærd. Skænderier i gruppen kan føre til at kaninvenskaber bryder sammen.

Som regel vil der være tale om en relativt uskyldig kurre på tråden blandt kaninerne. Står du en dag op til lidt pelstotter så gå ikke i panik. Såfremt der ikke er hud på totterne, og kaninerne ikke har gjort skade på hinanden, så vil de som regel kunne finde sammen igen. Det væsentlige er, at kaninerne ikke er stressede og aggressive mellem evt. episoder. Adfærden vil som regel aftage efter et par måneder. I denne periode er det dog vigtigt at være særligt opmærksom på kaninernes adfærd, især hvis dine kaniner bor udenfor, hvor man sjældent har lige så god fornemmelse for hvordan kaninerne har det, som hvis de boede indenfor.

Står du en dag op til nogle spredte totter så gå ikke i panik. Ofte vil der være tale om nogle spredte pelstotter uden hud. De har altså hapset hinanden men ikke ligefrem kæmpet. Hvis kaninerne allerede virker rolige igen, og normalt er glade for hinanden, så gør ikke noget drastisk. Observer i stedet kaninerne for at sikre dig, at de ikke udviser aggression. Der vil muligvis være lidt kold luft i starten, men kaninerne vil sandsynligvis hurtigt blive gode venner igen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på om gnidningerne eskalerer.

Skulle kaninerne komme rigtigt op at slås, efterlade sig totter med hud på og måske ligefrem trække blod, så er det vigtigt at kaninerne bliver skilt ad. Herefter skal kaninerne bondes på ny med ekstra forsigtighed. Det er en ærgerlig situation, og det kan være tilfældet, at kaninerne aldrig bliver gode venner igen. Jo større skade de har haft gjort på hinanden, des mere problematisk må en ny bonding formodes at blive.

Hvis du vil afhjælpe forårskuller så sørg for det første for, at alle dine kaniner er neutraliserede (steriliserede/kastrerede ), og at der er tilstrækkeligt med gemmesteder og flugtveje, hvor en kanin kan søge tilflugt fra uønskede tilnærmelser. Sørg også for at kaninerne aktiveres, og har mulighed for at brænde noget krudt af med havebesøg, gravekasse, foderspil og lign. Bor kaninerne indenfor så kan du også sprøjte med Pet Remedy, som har en beroligende virkning på kaniner.

Generalforsamlingen udskudt på ubestemt tid

Generalforsamlingen udskudt på ubestemt tid

Som følge af den aktuelle pandemi, og regeringens opfordringer til ikke at forsamle sig, har vi besluttet at udsætte generalforsamlingen på ubestemt tid. Tilmeldinger bliver tilbageført. Vi melder ud, når vi mener, at det igen kan forsvares at afvikle generalforsamling. Vi håber at I alle er ved godt mod, godt helbred og holder jer inden døre.

Kaninkram fra Kaninværnet