Støt nu

PAS PÅ KANINERNE I KULDEN

Kaninvelfærd, 24/sep/2025

PAS PÅ KANINERNE I KULDEN

PAS PÅ KANINERNE I KULDEN

I nat får vi muligvis årets første nattefrost! I gjort jeres kaniners udeboliger klar til kulden? ❄️☃️

HVAD KAN I GØRE FOR JERES UDEKANINER?

Her er tips til, hvilke ting, der er vigtige for at beskytte kaninerne mod kulden:
– Giv masser af halm. Så meget, at de kan grave sig ned i det og lave en hule. Sørg for, at halmen ikke bliver våd, I bør skifte den ofte.

– Sørg for, at deres drikkevand er frostfrit. Det frarådes at bruge flaske, den fryser let til. I bør skifte vandet ofte. I kan f.eks. lægge en bordtennisbold (plastik) i vandet – det skaber vibrationer i vandoverfladen og kan holde vandet frostfrit lidt længere, brug evt. varmeplade til høns under vandskålen, men sørg for ledningen kan sikres. Vandskålen skal være frostsikret og så tung, at den ikke kan væltes af kaninerne.

– Sørg for at kaninerne har et godt isoleret hus, gerne med varmekilde/lampe og isolerede vægge og bund (lav f.eks. dobbeltvægge med flamingo i mellem). De kaninboliger man kan købe i dyrehandlere er ofte ikke tilstrækkeligt isoleret til vinterbrug og alt få små til bevægelse.

– Kaninerne skal have god plads til bevægelse, så de kan holde varmen.

– Sørg for læ for vind, regn, og sne. Dæk for eksempel nogle af siderne på løbegården med pressening for at skabe læ for vind og regn/sne.

– Meget gerne en kaninven at varme sig ved. Du vil ofte se et kaninpar ligge tæt op ad hinanden. De varmer hinanden med deres kropsvarme. Kaniner som har en ven, er ofte mere aktive end alenekaniner. Aktivitet er godt for at holde varmen.

Undgå at tage en udekanin ind på de helt kolde dage. Kaniner tåler ikke store temperaturudsving. Besøg indenfor skal være meget korte, og I skal holde øje med jeres kanins adfærd. Observerer du hurtig vejrtrækning hos din kanin, eller er den inaktiv kan det være din kanin har det for varmt. Hedeslag kan være livstruende.

Kategori: Kaninvelfærd
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner