Støt nu

Stor interesse for Kaninværnets 2-dages kursus med Molly Varga og Craig Tessyman

, 11/maj/2026

Stor interesse for Kaninværnets 2-dages kursus med Molly Varga og Craig Tessyman

Stor interesse for Kaninværnets 2-dages kursus med Molly Varga og Craig Tessyman d. 26.–27. maj 2026! 🐇

Interessen for vores fagkursus i kaninmedicin har været overvældende, og vi er nu helt fyldt op til fysisk deltagelse på dag 1.

Der er dog stadig mulighed for at deltage online begge dage, og der er fortsat få ledige pladser tilbage til fysisk deltagelse på dag 2 (kun for dyrlæger).

Sidste frist for tilmelding er d. 15. maj, så hvis du vil sikre dig en plads, er det ved at være sidste chance!

Nedenfor finder I vigtig praktisk information til alle deltagere.

PROGRAM

Kurset afholdes begge dage fra kl. 10.00–16.00.
Det fulde program samt oversigt over emner er vedhæftet.

ONLINE STREAM / ZOOM

Kurset livestreames begge dage via Zoom.
Det er derfor vigtigt, at onlinedeltagere har installeret Zoom på forhånd.

Alle deltagere modtager et kursuslink pr. mail – både ved fysisk og online deltagelse. Bemærk, at linket som udgangspunkt kun sendes til den mailadresse, der blev brugt ved tilmelding.

Hvis I har tilmeldt flere deltagere samlet, skal I derfor huske at videresende linket til de øvrige deltagere.

Alternativt kan I sende en mail til linda@kaninvaernet.dk med:
Fulde navn på deltagerne, deltagernes mail, så sender vi kursuslinket direkte til dem.

Vi skal have disse oplysninger senest d. 20. maj!!!!

DIPLOM FOR DELTAGELSE

Dyrlæger, som deltager begge dage, har mulighed for at modtage et diplom som dokumentation for kursusdeltagelse.

Derudover kan deltagere – hvis ønsket – blive opført på Kaninværnets hjemmeside som deltagere på kurset.

Hvis en klinik har tilmeldt flere dyrlæger, bedes I sende en mail til linda@kaninvaernet.dk med:

• Fulde navn på de deltagere, der ønsker diplom.
• Oplysninger om hvorvidt den enkelte ønsker at fremgå på hjemmesiden.

Disse oplysninger skal også sendes senest d. 20. maj.

PARKERING

⚠️ Vigtigt: Der er ingen parkering ved Karens Minde Kulturhus, og parkeringsmulighederne i området er meget begrænsede.

Vi anbefaler derfor kraftigt, at man:
• benytter offentlig transport
eller
• parkerer i et nærliggende parkeringshus.

Vedhæftet finder I kort og rutebeskrivelse fra nærmeste metrostation (Mozarts Plads) og parkeringshus (EuroPark).

Vi glæder os utrolig meget til to spændende dage fyldt med faglighed, læring og masser af kaninnørderi – og til at se jer alle sammen! 🐰

Kategori:
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner