Støt nu

TILMELD DIG KANINVÆRNETS GENERALFORSAMLING OG LANDSMØDE 2025

Medlemskab, 26/jan/2025

TILMELD DIG KANINVÆRNETS GENERALFORSAMLING OG LANDSMØDE 2025

Lørdag den 22. marts 2025 kl. 12 til 20 bliver Kaninværnets ordinære Generalforsamling og årlige Landsmøde afholdt i Søborg. Adresse: Erik Bøghs Allé 4.

Der vil være beretning fra formanden, spændende oplæg, debat og ikke mindst lækker plantebaseret aftensmad kl. 18 🌽🍆🍋‍🟩.

Der vil også være salg af merchandise: streamers, muleposer, plakater, t-shirts.

I kan vælge at deltage i Generalforsamlingen – eller både Generalforsamling og Landsmøde. Deltager du i Landsmødet koster tilmelding 100 kr.

Sidste frist for tilmelding til Generalforsamling og Landsmøde er 8. marts 2025.

Sidste frist for indsendelse af forslag til Generalforsamling er 10 dage før arrangementet finder sted (12.3). Forslag skal sendes til info@kaninvaernet.dk.

Foredragsholdere:

1. Cecilie Ravn Skovlund, postdoc., Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet:

Cecilie vil fortælle om det igangværende KU forskningsprojekt, der har til formål at vurdere, hvordan mennesker med forskellige baggrunde fortolker kaniners adfærd, kropssprog og følelsesmæssige tilstand.

2. Nicolai Iversen, Politiassistent og fagansvarlig for dyrevelfærd i Nordsjællands Politi:

Nicolai holder oplæg om dyreværnssager – få et førstehåndsindblik i, hvordan dyreværnssager bliver grebet an.

3. Kort briefing om den nye højvirulente VHD2 (kaningulsot) herunder vaccinationer – og mulighed for at stille spørgsmål til kanindyrlæge.

Vi glæder os til at se vores fantastiske medlemmer på denne dag i kaninens tegn ❤️🐇💪🏼.

Vent ikke for længe med at tilmelde jer – der er begrænsede antal pladser til Landsmødet.

Link til tilmelding og mere info:
https://www.kaninvaernet.dk/gf-og-landsmoede/

Kategori: Medlemskab
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner