Diverse, 25/apr/2023
INDBRUD HOS GURRE KANIN PENSIONAT – KANIN FORSVUNDET!
Ejeren af Gurre Kanin Pensionat skrev på pensionatets Facebookside i går:
“Jeg er tom for ord, vred og helt ulykkelig!! Vi har her til morgen kunne konstatere, at vi mangler en kanin (søde Pongo, som snart skulle flytte til nyt hjem), og at flere andre kaniner var i forkerte løbegårde”.
En eller flere personer er brudt ind hos kaninerne, haft kaninerne ude af deres indhegninger og kidnappet eller slået en af kaninerne ihjel. Der er fundet blod på jorden. Det er frygteligt!
Det er ikke kun os mennesker, der bliver påvirket. Pensionatets andre kaniner er traumatiserede og meget stressede. Der er ikke tale om et rovdyrsangreb, men om en ondskabsfuld, meningsløs menneskelig handling. Føj!
Politiet er informeret, og opslaget her er godkendt af ejeren af Gurre Kanin Pensionat, Nordsjælland.
Foto af Pongo. som snart skulle flytte til ny mor, Sanne, og storesøster, Peline 😢❤️🤗.