Støt nu

KANINKRISE – INTERNATER LUKKER NED FOR KANINER

Dumpning, 25/jan/2023

KANINKRISE – INTERNATER LUKKER NED FOR KANINER

Hos Roskilde Internat har man i årevis taget sig af de mange kaniner, der er blevet indleveret af private eller bragt ind af en dyreambulance gennem 1812. Men de seneste tre måneder har internatet været nødt til at lukke dørene for nye kaniner, da presset simpelthen er blevet for stort.

Kaninværnet og de andre dyreværnsorganisationer vil gøre ALT for at vende denne frygtelige udvikling med massevis af kaniner på internaterne. Vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for jeres hjælp. Vi skal sammen ud over rampen med budskabet om at:

– Kaniner er et lige så stort ansvar som en hund og kat.
– Kaniner er et årelangt ansvar – giver du din datter en kanin i 8 års fødselsdagsgave, kan du forvente, at kaninen også lever, når din datter er flyttet hjemmefra.
– Kaniner er ikke børnedyr – deres behov er komplekse og deres byttedyrsadfærd (skyhed) kan være en udfordring for et barn – og kræver som minimum ansvar fra en voksen hele dets levetid.
– Kaniner kræver dyrlægebesøg, og der er udgifter forbundet med dem. Kaniner er ikke “billige” dyr.
– Kaniner skal passes, når du er på ferie.
– Kaniner kræver god plads – de er ikke burdyr.

TAG ANSVAR – sæt dig nøje ind i kæledyrets behov og adfærd inden du anskaffer dig det.

Læs artiklen fra TV2 Kosmopol
http://bit.ly/3XBSBZm

Kaniner til adoption via Kaninværnet:
https://www.kaninvaernet.dk/kaniner-til-adoption/

Del dette med dit netværk!
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner