Støt nu

KORN OG KANINER – 4 HURTIGE TIPS!

Kaninvelfærd, 13/sep/2024

KORN OG KANINER – 4 HURTIGE TIPS!

Ind imellem oplever vi, at der er forvirring om, hvad kaniner kan tåle af foder – særligt når det kommer til korn, majs og ærter. Så her kommer 4 hurtige!

✅ Korn og kaniner: Korn i sig selv er ikke skadeligt for kaniner, så længe det ikke er hele korn, de er varmebehandlet (varmebehandling hjælper med at nedbryde stivelsen, så den bliver lettere fordøjelig for kaninen) og indgår i et velafbalanceret ensartet foderprodukt. Korn er faktisk en god kilde til nødvendig stivelse i kaninernes kost.

🌽Majs og ærter: Majs og ærter er ikke farlige for kaniner i de rette mængder, men bør altid kun gives som en snack. Majs er rig på sukker og stivelse. Ærter har mindre af det, men er rige på protein og fibre.

Fælles for dem er dog, at begge fødevarer har et højt fosfatindhold i forhold til calcium, hvilket kan skabe et skævt mineralforhold og øge risikoen for tandproblemer. De bør derfor kun gives i små mængder og undgås helt, hvis kaninen har tandproblemer.

🚫Müsli-blandinger: Müsli-blandinger til kaniner anbefales ikke, da de oftere har et højere sukkerindhold, da mange er coated med melasse.

Sammensætningen i müsli-blandinger kan sommetider være god nok, men problemet opstår, når kaninen begynder at selektere i blandingen og kun spiser f.eks. majs, ærter eller lucerne.

Kaninerne vil, ligesom mange børn, spise “slikket” og lade de “kedelige” pellets blive tilbage. På den måde får kaninen langt fra den rette næring og er i større risiko for overvægt.

Kaniner, der spiser müsli-blandinger, spiser mindre hø, drikker mindre og har desuden større risiko for tandproblemer.

💡Pellets: Pellets fungerer som en slags vitaminpille, så de skal have en meget begrænset mængde. Vi anbefaler 5-15 gram pr. kilo kropsvægt.

Hvis I giver for mange pellets, vælger kaninen ofte høet fra. Pellets skal tilføre protein/vitaminer og mineraler. Fibre skal de primært få fra græs/hø.

FEDIAF (European Pet Food Industry) har lavet denne anbefaling af sammensætning i kaninpellets. Den kan fungere som en guide til jer, der er i tvivl om, hvad pellets skal indeholde.

1. Græs (fx Timothy, rajgræs, enghø) eller lucerne (alfalfa) bør være hovedingrediens.
2. Råfibre: Min. 18%
3. Fedt: 2-4,5%.
4. Protein: 12-14% (voksne) eller 16% (ungkaniner).
5. Calcium: Max 1%.
6. Fosfor: 0,4-0,8%.
7. Calcium-fosfor forhold: 1,5:1 til 2:1 – dette er vigtigt for hele dyrets samlede diæt.

Har du spørgsmål om din kanins diæt, anbefaler vi, at du kontakter en kaninerfaren dyrlæge. De vil kunne guide dig til det bedste fodervalg for lige præcis din kanin 🐰.

Del dette med dit netværk!
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner