Støt nu

REPORTAGE FRA KANINVÆRNETS GF OG LANDSMØDE – EN DAG I KANINENS TEGN

Medlemskab, 27/mar/2023

REPORTAGE FRA KANINVÆRNETS GF OG LANDSMØDE – EN DAG I KANINENS TEGN

I lørdags kom kaninerne øverst på dagsorden. Kaninværnet afholdt generalforsamling og landsmøde. Vi er så taknemmelige over så mange medlemmer var mødt frem. En del havde taget turen helt fra Jylland 🚘💪🏼.

Stemningen og spørgelysten var i top fra start. Og glæden over at mødes med ‘ligesindede’ var ikke til at skjule. Det var en helt fantastisk dag, og vi er (næsten) allerede ved at planlægge næste års landsmøde ❤️🙋🏻‍♀️.

Der var inviteret en række gæstetalere, som alle bidrog til, at landsmødet blev en succes, og vi alle gik derfra klogere på kaniner.

Dyrlæge Katie Svane Lindhe talt om avlsrelateret sundhedsproblemer hos kaniner. Katie talte om konsekvenserne af brachycephale (korthovede) sygdomme hos kaniner, øreproblemer hos vædderkaniner, problemer hos gigant racer og særlige pelstyper.

Kaninværnets samarbejdspartnere Bunny Grow fortalte om kaningødning lavet af kaninpøller, Petland/PetDK fortalte om foder til kaniner, og Isabella Gundager Photography om at tage det gode billede af sin kanin.

Cecilie Ravn Skovlund, PhD fra Københavns Universitet, fortalte om resultaterne fra to landsdækkende undersøgelser som viser, at kaniner stadig primært betragtes som burdyr, mange kaniner kommer ikke til dyrlæge, og de bor alene (uden en ven). Heldigvis er der også tendenser, der viser, at flere og flere får kaniner, der går frit i hjemmet.

Carl Valentin, dyrevelfærdsordfører for SF, berettede blandt andet om, hvordan han politisk arbejder for at højne dyrevelfærden i Danmark, hvordan som borger kan få spørgsmål drøftet i Folketinget.

Det var for alvor en dag i kaninens tegn.

Tak til medlemmer, plejere, gæstetalere, vores kok for at gøre dagen helt fantastisk. Vi ses i 2024 ❤️🐰.

Praktisk info: Årsberetning, Regnskab m.v. vil blive lagt på vores hjemmeside.

Ophavsret:
Fotos: Isabella Gundager Photography. Fotos må ikke bruges uden tilladelse.

Del dette med dit netværk!
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner