Højtid, 06/jan/2025
CHIP OG GERTRUDS SØRGELIGE FARVEL NYTÅRSAFTEN
Nytårsaften blev desværre en trist aften for flere kaninejere, blandt andre for Ida Anderson, Fyn. Ida mistede kaninen, Chip.
En gruppe mennesker valgte at affyre deres fyrværkeri lige op og ned af den indhegning, hvor Chip boede. Lille Chip blev så bange, at han døde af hjertestop 😢💔
Familien Gemmer mistede ligeledes deres højtelskede Gertrud nytårsaften. Hun døde af hjertestop efter der var affyret et kanonslag nedenfor deres altan. I dag sørger familien over tabet, og Gertruds kaninven, Stuart, er blevet alene 💔😢.
Vi deler disse tragiske historier for at sætte fokus på, hvor farligt fyrværkeri kan være for vores kaniner 💔.
Kære politikere, fyrværkeri til private bør forbydes! Fyrværkeri har store konsekvenser for vores familiedyr og ikke mindst naturens dyr.
Læs artikel om Gertruds tragiske død på BTs hjemmeside:
https://www.bt.dk/krimi/familie-i-dyb-sorg-kanonslag-draebte-elsket-kanin
Fotos (fra venstre mod højre): Lille Chip, Gertruds grav, Gertrud, og kanonslaget, der gav Gertrud hjertestop.