AkutTeam, 08/maj/2022
Wilma dumpet i en hønsegård
For et par dage siden blev Kaninværnets Akutteam kontaktet af en kvinde, der havde fundet en dumpet kanin. Camilla var mødt på arbejde på den institution hun arbejder i, og der fandt hun Wilma, dumpet på legepladsen i institutionens hønsegård. Nu er Wilma i pleje hos Kaninværnet.
Wilma er intet mindre end skøn, opsøgende og meget interesseret i plejers børn. Wilma har fået spist 2,5 cm. af sit ene ører, men det er heldigvis helet. Hun er blevet sundhedstjekket og skal snart steriliseres.
Wilma bliver sat til adoption her på siden, så snart hun er parat.
Kaninværnet siger nej tak til dumpning af kaniner/dyr.