Adoption, 14/jun/2023
DEJLIGE TILDA SØGER NY, KÆRLIG FAMILIE – ER DET DIG?
By: Ringsted, Sjælland
Navn: Tilda
Køn: Hun
Alder: 2 år
Neutraliseret/vaccineret/chippet: Ja
Race/aftegning: Sort pels, blandingsrace (stor)
Vægt: 3,2 kilo
Inde/Ude: Inde, evt. med adgang til udeareal.
Tilda skulle have været aflivet. Ejer havde booket tid til aflivning, men dyrlægen tog kontakt til vores AkutTeam i samråd med ejer. Tilda kom i pleje hos en af Kaninværnets plejere på Sjælland, og hun er NU klar, parat til at finde sin nye, kærlige familie ❤️.
Tilda er en sund og rask hunkanin i sin bedste alder (2 år) og med den fineste ibenholtdige sorte pels. Tilda er et mix af store racer, og hun er derfor ikke en lille dame (vægt pt. 3,2 kilo). Hun er steriliseret, vaccineret og chippet af kanindyrlæge.
Hun er meget nysgerrig af natur. Hun følger koncentreret med i alt, hvad der foregår. Intet går forbi Tildas snude. Hun har sin helt egen mening om, hvor “møblerne” skal stå. Flytter plejer på hendes ting, rykker hun dem tilbage MED DET SAMME. Der er ingen, der skal lave uorden i Tildas ting! Basta!
Tilda er renlig og har været det fra start af. Det er fantastisk. Hun elsker det friske grønne. Det er et hit; salat, frisk groft græs, jordbær-toppe og krydderurter, mums!
Hvis Tilda skal have en ven, vil det være godt for hende med en opsøgende partner, der kan give hende mere mod på nye ting og ro i nogle situationer.
Dejlige frk Tilda har mødt plejers hund og katte, og det stresser hende ikke. Plejers hund har sågar den vane at ligge op ad Tildas løbegård, og det forhindrer hende ikke i at spurte rund og lave binkier. Tilda har ikke noget imod børn. Det er dog vigtigt, at det er Tilda, der tager initiativ til kontakt – ellers kan hun godt blive skræmt.
Tilda har lidt sarte fusser, og hun skal gå på et blødt underlag af naturmateriale, så det ikke udvikler sig til potesår.
Der er masser af potientiale i smukke Tilda. Masser! Med tålmodighed og ro får man en ven for livet. Tilda søger et hjem, hvor der er ro, tid og forståelse for, at kaniner ikke er skødedyr, og kontakt foregår på Tildas præmisser. Altså masser af tid på gulvet med lækre snacks – det er vejen frem!
Hjælp gerne Tilda med at finde sin forevigt familie ved at dele opslaget 🙏🏼.
Er dejlige Tilda den rigtige til at tage plads i dit hjem og dit hjerte, kan du kontakte Kaninværnets Akutteam på akutteam@kaninvaernet.dk og fortælle lidt om dig selv, dit hjem, og hvad du kan tilbyde Tilda.
Blev medlem af Kaninværnet for 150 kr. om året og støt vores AkutTeams arbejde med at redde kaniner som Tilda:
https://bit.ly/3j0wYmc
Dyrlægeklinikker kan også blive medlem. Medlemskab giver klinikken mulighed for at kontakte os, hvis man får indleveret en sund og rask kanin til aflivning.